Hjertet består af fire kamre, hvor blodet samles og pumpes tilbage ud i kroppen. I det raske hjerte er væggene i hjertekamrene fleksible og stærke nok til, at kamrene kan fyldes med blod og tømmes igen. Et normalt hjerte kan tømme 50-70 % af hjertekamrenes indhold.

Hjertesvigt kan opstå på to forskellige måder.

1. Forstørret hjerte og utilstrækkelig tømning af kamrene

Hvis hjertet bliver forstørret, mister væggene i hjertekamrene evnen til at trække sig sammen og pumpe tilstrækkeligt blod ud i kroppen. Det kan ske, hvis forkalkning i årerne hindrer blodtilførslen til hjertet og derved belaster det.

2. Stive hjertekamre

I andre tilfælde af hjertesvigt er hjertet stadig i stand til at pumpe blodet ud, men mængden af blod i kamrene er formindsket. Det kan ske, hvis væggene i hjertekamrene bliver stive og ikke længere er i stand til at fylde kamrene helt op. Resultatet er også her, at mængden af blod, der pumpes ud i kroppen, bliver for lav.

Ved at måle om et tilfælde af hjertesvigt skyldes nedsat evne til at fylde hjertekamrene med blod eller svækket evne til at pumpe blodet ud af hjertet, kan lægen bestemme, hvad der ligger til grund for problemerne og sammensætte den mest effektive behandling.

Hjertet regulerer sin ydeevne på to måder

• Hvor hurtigt det slår
  • Normalt slår hjertet ca. 70 slag i minuttet. Ved kraftig anstrengelse kan det øges til ca. 200.
• Hvor effektivt det slår
  • Normalt tømmer hjertet 50-75% af sit indhold blod ved hvert slag.  

Ophobning af væske i kroppen

Når hjertet ikke kan pumpe blodet rundt, stiger trykket i både hjertekamrene og kredsløbet. Det bevirker, at der ophobes væske i væv og lunger. I takt med, at tilstanden forværres, kan ben og fødder hæve på grund af væskeophobningerne.

Når et hjertesvigt forværres, kan nyrefunktionen også blive ramt. Det øger væskeophobningen i kroppen, som igen er med til at forværre tilstanden.

Se videoen, hvor en sygeplejerske fortæller mere om væskeophobning:

Læs mere om symptomerne