Hvad er multipel sklerose (MS)?
Multipel sklerose eller MS, som sygdommen ofte betegnes, er en kronisk, neurologisk sygdom, der påvirker hjernen og rygmarven, dvs. centralnervesystemet. Det er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber kroppens egne celler.
Fakta om multipel sklerose
MS viser sig på flere forskellige måder afhængigt af, hvilken type af sklerose man rammes af. Hos nogle viser sygdommen sig som såkaldte attakker med symptomer som føleforstyrrelser, synsproblemer eller lammelser. Andre oplever ikke egentlige attakker, men en gradvis forværring af forskellige symptomer. Nogle vil kun mærke meget lidt til sygdommen og vil kunne leve et stort set almindeligt liv. Andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.
I de tidlige stadier af sygdommen er der som regel tale om føleforstyrrelser, problemer med gang og balance og påvirkning af synet. Med tiden kan der komme flere symptomer, fx problemer med at styre tømning af blæren, træthed eller stivhed i musklerne. Det er forskelligt fra person til person, hvordan problemerne opleves.
Forskellige sygdomsforløb
For 80-90 procent af patienterne starter sygdommen med såkaldte attakker, dvs. man har periodiske symptomer.
Et attak kan betyde, at de oprindelige symptomer forværres, og der opstår nye symptomer. Et attak varer mindst 1-2 dage, men ofte flere dage eller uger.
Perioden mellem attakkerne kan være relativ problemfri, men med tiden kan symptomer fra et attak fortsætte ind i de perioder, der før var symptomfrie.
Det skyldes, at der efter et attak dannes arvæv og inflammatoriske forandringer i hjernen og rygmarven. Denne form for attakvis MS kaldes recidiverende-remitterende MS (RRMS).
10-20 procent af mennesker med MS har ikke den attakvise sygdom. I stedet bliver symptomerne gradvist forværret. De fleste af dem, der i starten af sygdommen har den attakvise form for MS (RRMS), vil med tiden overgå til sekundær-progressiv MS (SPMS), som vil føre til gradvise funktionstab.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker får MS
Det har imidlertid vist sig, at både genetiske og miljømæssige faktorer har betydning. Mange af de gener, der er forbundet med øget risiko for udvikling af MS, har vigtige roller i immunsystemet.
I Danmark er der omkring 14.500 personer med MS, og der opdages ca. 600 nye tilfælde årligt. Ca. 70 procent får symptomerne første gang i 20-45-årsalderen.
Kvinder får sygdommen næsten dobbelt så hyppigt som mænd.