Vidste du, at op til 1 ud af 4 personer vil få et udbrud af nældefeber på et tidspunkt i deres liv? Læs her om, hvad der karakteriserer nældefeber, og hvordan sygdommen kan behandles.
 

Har du nældefeber?

Nældefeber, også kaldet urticaria, er en af de mest almindelige hudsygdomme. Op til 1 ud af 4 personer vil på et tidspunkt i deres liv få et udbrud af nældefeber. Symptomerne er som regel pludselige, og varigheden kan variere afhængigt af typen af nældefeber.

Hvad kendetegner nældefeber?

Tegn på nældefeber omfatter typisk et hævet udslæt (også kaldet nælder) og hudkløe. Nogle mennesker kan dog få kløe uden at få udslæt. Nogle oplever også angioødem, som er en hævelse i den dybere del af huden, og som oftest gør ondt.

Hvad forårsager nældefeber?

Det er svært at fastslå en specifik årsag til, at folk lider af nældefeber. Udløsende faktorer kan omfatte stress, sved, varme eller medicin.
 

Forskellige typer nældefeber:

Forskellige typer nældefeber

Forskellige typer nældefeber: akut nældefeber, kronisk spontan nældefeber, kronisk inducerbar nældefeber og angioødem.

  • Akut nældefeber (akut urticaria)
    Akut nældefeber er karakteriseret ved et hævet, kløende udslæt, der kommer og går i op til seks uger.
  • Kronisk spontan urticaria
    Tegn på kronisk nældefeber er et hævet, kløende udslæt, der kommer og går i mere end seks uger.
  • Kronisk inducerbar nældefeber
    Kronisk inducerbar nældefeber er en type nældefeber forårsaget af forskellige eksterne faktorer såsom stress, medicin, kulde, varme eller tryk, som varer end mere end seks uger. Der kan være rødme og kløe.
  • Angioødem
    Angioødem er en type nældefeber, hvor hævelsen og kløen findes i den dybere del af huden. Almindelige steder, hvor symptomerne kan forekomme, er tunge, læber og øjenlåg.

symtomper nældefeber


Symptomer
 

  • Et hævet, kløende udslæt (såkaldte nælder) med røde kanter
  • Lyse eller røde blærer
  • Kan opstå pludseligt og forsvinde uden at efterlade mærker
  • Udslættet kan forekomme dagligt og uden nogen åbenlys årsag.

Diagnose psoriasisgigt


Diagnose
 

Har du hudproblemer og mistanke om, at det kan være nældefeber? Så bør du kontakte din læge for at få en undersøgelse og evt. behandling. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der udløser nældefeberen, samt udelukke andre sygdomme der kan være årsagen.

Din læge vil undersøge dit udslæt, og du vil kunne fortælle din læge, hvordan dine symptomer påvirker dig. Det er også vigtigt at evaluere sygdommen og dens sværhedsgrad.


Behandling psoriasisgigt


Behandling
 

Har du fået konstateret nældefeber? Valget af behandling bestemmes blandt andet ud fra, hvilken type nældefeber du har.

Nældefeber behandles primært med antihistaminer. Hvis det ikke virker for dig, er det vigtigt, at du taler med din læge, så du kan prøve en anden behandling. Virkningen bør kunne ses inden for 2-4 uger. Så tag kontakt til lægen, hvis det ikke er tilfældet.

 

Lad ikke din nældefeber begrænse dig – tal med din læge

DK2203100643