Alle har gode og dårlige dage. Men hjertesvigt kan forværres over tid, og derfor det er vigtigt at holde øje med symptomerne og gå til lægen, hvis de ændrer sig.

Udfordringen er, at forværringerne ofte kommer snigende, og derfor kan de være svære at opdage. Med symptomtjekkeren bliver det lidt nemmere at få det store overblik. Ved regelmæssigt at udfylde spørgsmålene kan du holde øje med, om dine symptomer er forværret.

3 ting du skal holde særligt øje med:

  1. Din vejrtrækning: Får du åndenød, når du bevæger eller hviler dig – og hvor slemt er det?
  2. Hævelser: Hæver dine ankler, fødder eller mave – og hvor meget?
  3. Din vægt: Har du taget flere kilo på over kort tid?

Brug symptomtjekkeren som din huskeliste

I symptomtjekkeren har vi samlet de vigtigste symptomer, du kan opleve ved hjertesvigt. Du kan nemt printe det udfyldte skema og bruge det som huskeliste, når du taler med lægen.

Hent symptomtjekkeren her (PDF 0.1 MB)

Når du præcist kan fortælle, hvordan du har det, og hvilke symptomer der eventuelt har ændret sig, kan lægen bedre sammensætte den optimale behandling til dig.

Hvis du ikke er diagnosticeret

Hvis du oplever symptomer på hjertesvigt, men ikke har fået en diagnose, bør du hurtigst muligt gå til lægen. Jo tidligere, hjertesvigt behandles, jo længere tid kan hjertets funktion bevares.

Tip: Få hjælp til at udfylde symptomtjekkeren. Tal gerne med en eller flere personer tæt på dig, når du udfylder symptomtjekkeren. Måske har de lagt mærke til nogle forandringer, du ikke selv har opdaget.

DK2206073904