Er rygsøjlegigt en inflammatorisk rygsygdom?
Rygsøjlegigt er navnet på en gruppe rygsygdomme, der er karakteriseret ved inflammation (betændelse uden bakterier og virus), ømhed og stivhed. Både kvinder og mænd kan få rygsøjleegigt. De fleste får sygdommen før 40 års alderen.. Tilstanden er snigende og sygdommen udvikler sig gradvist og bedres ved fysisk aktivitet. De første symptomer på rygsøjlegigt kommer og går, nogen gange over måneder eller år.
Årsag til rygsøjlegigt
Det er stadig usikkert hvorfor nogle mennesker får rygsøjlegigt, men man antager at arv og miljø er faktorer, der spiller en rolle.
Hvilke sygdomme er inkluderet i rygsøjlegigt?
Gruppen rygsøjlegigt omfatter sygdommene ankyloserende spondylitis (radiografisk rygsøjlegigt, AS), også kendt som
Bechterews sygdom og non-radiografisk axSpA (ikke radiografisk rygsøjlegigt, nr-axSpA).
Rygsøjlegigt (Ankyloserende spondylitis (AS)) er karakteriseret ved inflammation med skader der er synlige på røntgenbilleder, hvor non-radiografisk axSpA er en lignende type inflammation, men skaden har ikke udviklet sig og er derfor ikke synlig på røntgenbilleder.
Søg behandling snarest muligt
Rygsøjlegigt kan ikke helbredes, men med behandling (træning og medicinsk) kan sygdomsudviklingen gøres langsommere eller stilles i bero, og problemerne kan afhjælpes.
Symptomer
Almindelige symptomer på rygsøjlegigt
- Vedvarende rygsmerter, der kommer og går
- Smerter i lænderyg og bækken der kan stråle ud i baller og baglår
- Ofte tiltagende smerter om natten og tidligt om morgenen som lindres ved bevægelse
- Stivhed i leddene– især om morgenen
- Øget træthed
- Brystkassen kan føles stiv og flere steder på kroppen kan føles ømme, især hvor senerne hæfter til knoglerne
Kan du genkende symptomerne?
Tag en test på vores websted til patienter for at finde ud af, om du har brug for en undersøgelse
Diagnose
Kan det være rygsøjlegigt?
Har du symptomer svarende til rygsøjlegigt? Så er det vigtigt, at du kontakter din læge for en undersøgelse. Fortæl din læge så detaljeret som muligt, hvordan du oplever symptomerne, og hvordan de påvirker din dagligdag.
Din læge kan henvise dig til en speciallæge der kan lave flere undersøgelser for at fastslå, om du kan have rygsøjlegigt.
Undersøgelsen omfatter oftest blodprøver, der kan vise, om du har inflammation, og en MR- scanning, der kan påvise ændringer i din ryg og dine led.
Læs mere om diagnose på webstedet til patienter
Behandling
Hvilke behandlinger findes for rygsøjlegigt?
Har du fået stillet diagnosen rygsøjlegigt? Så er det vigtigt, at du får behandling så tidligt som
muligt for at opnå de bedst mulige resultater. I dag findes der lægemidler, der kan dæmper inflammation, smerter
og stivhed i leddene. Tal med din læge om, hvilken behandling der passer bedst til dig.
Husk at motionere
Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv for at undgå, at din sygdom forværres.
Regelmæssig træning og daglig motion har vist sig at være et godt fundament for behandlingen af rygsøjlegigt.
Eksempler på medicinske behandlinger for rygsøjlegigt:
- Smertestillende medicin som f.eks. paracetamol.
- Antiinflammatoriske lægemidler eller NSAID'er (Non-steroide Antiinflammatoriske midler).
- Kortisonindsprøjtninger
- Biologiske lægemidler gives ved infusion eller indsprøjtning, nogle gange i kombination med gigtlægemidler.
Er din behandling blevet optimeret?
Uanset hvilken behandling du får, er det vigtigt, at du er klar over behandlingsmålet og de tilgængelige behandlingsmuligheder der findes. Derfor skal du gennemgå behandlingen løbende med din læge og fortælle din læge, hvordan dine symptomer påvirkes af behandlingen.
Lad ikke sygdommen begrænse dig – der findes mange behandlingsmåder for rygsøjlegigt. Læs mere på webstedet til patienter