Hvad er HS?

Hidrosadenitis suppurativa – til daglig kaldet HS, er en kronisk hudsygdom, hvor man oplever gentagne udbrud af bylder i armhulen, skridtet, på bryst, balder og andre steder på kroppen. Typisk steder på kroppen, hvor hud berører hud. Der er dog ikke tale om sædvanlige bylder. Bylderne bliver nemlig ved at danne sig og efterlader ar på huden. Bylderne gør ondt, og personer med HS, har smerter som følge af sygdommen.

Det anslås at ca. 1 procent af den danske befolkning lider af HS. Dette svarer til 110,000 mennesker i Danmark.

Patienter, der har HS, har ofte også andre sygdomme, som fx gigtsygdomme, hjertekarsygdomme, psykisk sygdom og tarmsygdomme.  

HS-grafik-person

Hvorfor får jeg HS?

Man ved ikke, hvorfor nogle udvikler HS, men man ved, at immunforsvaret spiller en rolle i sygdommen. HS beskrives derfor som en kronisk autoimmun betændelsestilstand. At sygdommen er autoimmun betyder, at immunforsvaret skaber problemer for kroppen – faktisk kan man sige, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppen, så der opstår en betændelsestilstand, som resulterer i bylderne. Det er dog vigtigt at huske, at HS ikke skyldes bakterier eller dårlig hygiejne, og derfor kan sygdommen heller ikke kureres med vand og sæbe. HS er til dels arveligt. HS er ikke en smitsom sygdom, og man kan derfor ikke smitte andre - eller blive smittet af andre.

 

Tabubelagt

HS er en hudsygdom, som mange af de ramte personer ikke bryder sig om at tale om. Sygdommen giver smerter og ofte udfordringer i sociale sammenhænge. Dette resulterer i, at mange ikke taler om sygdommen og faktisk ikke ved, at de har diagnosen HS.

HS er også kendt som hudlidelsen, som folk ikke ved hvad er, hvorfor opstår eller hvordan man bliver diagnosticeret med.

HS er en sygdom, som påvirker patientens liv i meget høj grad, når den er i udbrud. Smerterne, lugten og bylderne gør det svært at leve et normalt liv.

 

Behandling af HS

Årsagen til HS er desværre ukendt, og der findes ingen lægemidler, som kan kurere sygdommen. Der findes dog lægemidler, som kan mildne symptomerne og kontrollere sygdommen.

Det tager i gennemsnit 7-10 år at diagnosticere HS. Det er dog vigtigt at blive diagnosticeret hurtigst muligt, så den optimale behandling for den enkelte patient kan startes.

HS-grafik-talebobler1
HS-grafik-talebobler2

Har jeg HS?

Er du i tvivl, om du har HS? Så kan du stille dig selv følgende spørgsmål:

  1. Har du gentagne gange haft smertefulde eller væskefyldte bylder? Mere end to gange inden for de sidste 6 måneder?
  2. Er bylderne lokaliseret i armhulen, lysken/skridtet, brystet eller balderne?
  3. Har nogle i din familie oplevet lignende symptomer?

Hvis du kan svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål, bør du kontakte din læge hurtigst muligt.

 

Hos lægen

Er du i tvivl om du har HS? Så kan du spørge din læge om følgende:

  1. Har du hørt om HS?
  2. Kan du henvise mig til en dermatolog? Vis gerne lægen de bylder på kroppen, som du mistænker kan være HS.
  3. Hvad er behandlingen, hvis jeg har HS?
  4. Er der andre følgesygdomme til HS, som jeg bør være opmærksom på?

 

Læs mere om HS

Læs mere om HS på patienforeningen HS Danmarks hjemmeside: Patienforeningen HS Danmarks hjemmeside

 

DK2303305451