Ved mistanke om hjertesvigt henviser din egen læge dig til undersøgelser hos en specialist. Har du før haft problemer med hjertet, vil din læge sikkert hurtigt kunne arrangere en aftale med en specialist. Specialisten vil så foretage forskellige undersøgelser ud fra din sygdomshistorik.
Hvis du ikke tidligere har haft hjerteproblemer, vil din læge sandsynligvis gennemføre nogle enkle tests, før du i givet fald bliver henvist til en specialist. Her skal du nok sætte mere tid af end til en normal konsultation.
Her er 8 vigtige symptomer, hvor du skal holde øje med forværring
I dag handler det om aflastning
Den medicinske behandling af hjertesvigt har gennemgået store forandringer. Hvor fokus tidligere var at stimulere hjertet til at yde bedre og mere, handler det i dag om aflastning ved at reducere uhensigtsmæssige mekanismer. Og her kan din egen indsats gøre en stor forskel. Målet er at tilpasse det liv, du lever med de muligheder, dit hjerte giver dig.
Det er en klar fordel for både diagnose og behandling, hvis du er i stand til at genkende symptomer fra tidligere og kan sætte ord på, hvad du oplever og i hvilken sammenhæng. Især fordi symptomerne ofte er diffuse, kommer snigende og kan udvikle sig over lang tid. De kan også variere fra person til person og fra dag til dag. Sådan forbereder du dit lægebesøg.
Undersøgelser hos lægen
Når du går til din læge med symptomer, som er typiske for hjertesvigt, har lægen brug for at gå hele din sygdomshistorie igennem med dig. Det giver lægen det bedste udgangspunkt for at finde årsagen til dine udfordringer og ubehag. Samtalen bliver typisk fulgt op af en eller flere undersøgelser. Formålet med undersøgelserne er at sikre, at du får den rigtige diagnose og behandling.
Det særlige ved hjertesvigt er, at din læge ikke kan stille diagnosen alene ud fra dine symptomer. Lægen har også brug for at undersøge dig grundigt. En mistanke om hjertesvigt kan blive bekræftet med en EKG-måling, eller hvis din blodprøve viser forhøjede værdier af natriuretiske peptider.
Sådan foregår EKG-målingen
Du får sat små elektroder fast på brystet og nogle gange også på dine håndled og ben. På baggrund af de signaler, der kommer fra elektroderne, bliver der dannet nogle kurver, som du og lægen kan se på en computerskærm – eller kurverne bliver skrevet ud på en papirstrimmel. Det er de kurver, der kaldes EKG. Kurverne viser hjertets rytme, og hvordan de elektriske impulser breder sig i hjertemusklen. Du kan læse mere om EKG-målingen på fx netdoktor.dk
Hvad bruger din læge blodprøven til?
En blodprøve bliver brugt til at undersøge forskellige værdier i blodet, der kan have betydning for hjertet. Særligt én værdi er lægen opmærksom på: NT-proBNP. Viser blodprøven forhøjede niveauer af natriuretiske peptider, er der grund til at foretage flere undersøgelser.
Ultralyd kan finde fejl på hjerterytmen
For at kunne stille den rigtige diagnose vil din læge henvise dig til en specialist, som kan udføre undersøgelsen. På lægesprog kaldes ultralyd også for en ekkokardiografi. Ultralyden giver svar på, om din pumpefunktion er nedsat.
Mærker du noget, som er anderledes?
Så anbefaler vi, at du straks bestiller tid hos din læge. Du kan læse mere om symptomerne her. Er du pårørende til en hjertesvigtspatient, kan du blive klogere på symptomerne her.
Sådan stiller lægen diagnosen
Symptomer er ikke nok, når en læge skal stille en diagnose. Mange tegn på hjertesvigt er nemlig ikke særlig specifikke. Så det kan lige så godt være en sygdom med lignende symptomer. Hjertet er et kompliceret organ, så før diagnosen er klar, er det nødvendigt at udelukke en masse andre ting. Det er derfor, at lægen skal foretage en række særlige test for med sikkerhed at kunne fastslå, om det, du oplever og føler, virkelig er hjertesvigt.
At nå frem til en diagnose kan være en kompliceret og lang proces
Normalt begynder undersøgelserne hos din egen læge, som på et tidspunkt vil henvise dig til en specialist. Her er nogle af de mest almindelige undersøgelser, du skal igennem:
- Fysisk undersøgelse
- Blodprøve
- EKG
- Ultralydsscanning
- Røntgen
Den fysiske undersøgelse
Normalt får du målt din puls og dit blodtryk. Blodtrykket er særligt vigtigt, da mange år med højt blodtryk er en af de mest almindelige årsager til hjertesvigt.
I nogle tilfælde vil lægen også foretage en åndedrætstest, som kan give et fingerpeg om dit helbred og tegn på hjertesvigt. Resultatet af testen kan samtidig bruges til at udelukke sygdomme som fx astma, luftvejsinfektion, KOL, anæmi (mangel på røde blodlegemer) og PAH (højt blodtryk i lungernes blodkar).
Blodprøven giver flere svar
Mest relevant er, om der er noget i blodet, der viser tegn på hjertesvigt eller nedsat nyre- og leverfunktion.
Aktivitetsmåling med EKG
Lægen måler din hjerterytme med et elektrokardiogram (EKG). Formålet er at:
- Diagnosticere, om der er rytmeforstyrrelser i hjertet
- Vise, om der er eller har været en blodprop i hjertet
- Vise, om hjertet mangler ilt
Testen foregår ved, at du ligger ned på ryggen og har elektroder placeret på bryst, arme og ben. Placeringen af elektroderne gør det muligt at måle hjertets elektriske impulser fra forskellige steder. EKG’et viser din hjerterytme under testen, der hverken gør ondt eller er ubehagelig.
Scanning af dit hjerte
Lægen har brug for at undersøge hjertet med ultralyd for at kunne slå fast, om der er noget galt med hjertets pumpefunktion. Undersøgelsen kan også bruges til at se, om hjertets størrelse er normal, og om hjerteklapperne fungerer, som de skal. Ultralydsundersøgelsen, der også kaldes for ekkokardiografi, udføres af en hjertespecialist.
Røntgen viser hjertets størrelse og form
En røntgenundersøgelse viser, om:
- du har infektioner i lungerne.
- dit hjerte er forstørret.
- der er tegn på en dårlig hjertefunktion.
- du har vand i lungerne
Når du taler med din læge
Vi godt, at det kan være en udfordring at dele symptomer og bekymringer med en læge. Alligevel viser erfaringen, at netop det samarbejde, der opstår gennem samtale, er afgørende for den bedste håndtering og behandling.
Din læge er der for at hjælpe dig. Du er den bedste til at fortælle, hvordan du har det, hvordan symptomerne påvirker dig i hverdagen, og om noget ændrer sig. Derfor har din læge brug for din hjælp for at kunne hjælpe dig.
