Velkommen til Novartis’ LinkedIn-side - vi er glade for, at du er her!

Vi vil gerne høre fra dig. For at sikre, at alle trives med at være på siden, har vi nogle enkle regler for, hvad vi skriver og deler her.

Der er et meget detaljeret regelsæt for kommunikation om lægemidler, og vi må ikke deltage i diskussioner vedrørende lægemidler eller behandlinger i dette forum. Vi vil derfor sikre, at diskussionerne her er konstruktive og emnerelevante.

Vi kontrollerer regelmæssigt kommentarer på vores konto.

Indlæg, der ikke er i overensstemmelse med de grundlæggende regler, kan blive fjernet. Det gælder:

  • Hvis dine indlæg omhandler lægemidler.
  • Hvis dine indlæg indeholder bandeord eller krænkende, stødende, diskriminerende eller fornedrende indhold (herunder billeder, videoer og links).
  • Hvis dine indlæg er nedsættende, truende, opfordrer til vold eller ulovlige handlinger.
  • Hvis dine indlæg ikke er emnerelevante.
  • Hvis dine indlæg indeholder medicinsk rådgivning, også selvom den ikke er knyttet til et lægemiddel.
  • Hvis dine indlæg indeholder personoplysninger, f.eks. personnavne, e-mailadresser eller telefonnumre.
  • Hvis dine indlæg krænker andres ophavsret eller immaterielle rettigheder.
  • Hvis dine indlæg er kommercielle, f.eks. har til formål at sælge produkter og tjenester eller rekruttere medlemmer.
  • Hvis dine indlæg er for gentagende og/eller forstyrrende eller kan sidestilles med spam.
  • Hvis dine indlæg indeholder fortrolige, følsomme eller ikke-offentlige oplysninger.
  • Hvis dine indlæg ikke følger LinkedIns retningslinjer og brugervilkår.

Vær opmærksom på, at besøgende der gentagne gange handler i strid med ovenstående regler kan blive fjernet fra vores medlemsliste. I så fald vil brugeren ikke længere kunne følge vores nyheder, kommentere på vores opslag eller sende meddelelser til os.

Materialet på denne side er hovedsageligt på dansk, og indlæg på andre sprog kan blive fjernet.

Medicinske bivirkninger

Hvis du mener, at du har oplevet en bivirkning i forbindelse med et af Novartis’ produkter, bør du kontakte lægen, apotekspersonalet eller en anden sundhedsperson. Du kan også indberette bivirkninger direkte på https://www.report.novartis.com/.

Vi opfordrer dig til at dele så få personoplysninger som muligt på vores LinkedIn-side. Du bør især undgå oplysninger om dit helbred. Hvis du alligevel beslutter at lave et indlæg, der beskriver eventuelle bivirkninger, kan Novartis være nødt til at kontakte dig for at få flere oplysninger. I kraft af reglerne for indberetning af bivirkninger, kan vi også være nødt til at fjerne indlæg af denne type.

Opbevaring og anvendelse af personoplysninger

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan vi opbevarer og anvender personoplysninger, der er knyttet til vores LinkedIn-side, i vores politik om behandling af personoplysninger på LinkedIn, som du kan læse her: Novartis - Meddelelse om beskyttelse af personoplysninger på vores Linkedin sider

Tak fordi du læser dette og vil følge os!